Referat fra Gråmejsetur til Skarregård

Det var midt i september og det var klart solskin og varmt, sådan sommervarmt, hvor man sætter tempoet lidt ned og sveder alligevel. Vi var 17 deltagere med vores turledere, Erling og Hans, og vi gik ned mod de to søer, der var et mylder af vadefugle, ænder og grågæs. Flest viber og grågæs, og gæssene blev ved med at komme – det var lige som de var færdige med morgenfouragen og nu skulle ligge lidt i vandet og hvile. Hele området har velklippede stisystemer, og vi gik videre til Lushøj, hvor overblikket over den sydvestlige sø er bedst. Dermed gjorde vi os fortjent til en kafferast ved Skarregård, hvor der var borde/bænkesæt både i skyggen og i solen. Under kaffen fangede tårnfalken en mus, en ung blå kærhøg dukkede op og cirklede over rørskov og hedeareal ved den nordlige sø. Den brede hvide overgump og den rustrøde mave nærmest lyste i solen. Den blå kærhøg landede i nogle rør og lidt efter kom en fiskeørn og passerede ca. 30 meter fra selskabet.

Efter pausen gik vi en omvej ned til tørrehallerne for at se det sted, hvor den store hornugle plejer at have rede i det gamle molerbrud.

Artsliste:

Lille lappedykker, skarv, fiskehejre, knopsvane, grågås, bramgås, gråand, pibeand, krikand, skeand, troldand, hvinand, toppet skallesluger, fiskeørn, blå kærhøg, musvåge, spurvehøg, tårnfalk, hjejle, vibe, mudderklire, hvidklire, lille kobbersneppe, dobbelt bekkasin, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag, ringdue, stor flagspætte, landsvale, engpiber, hvid vipstjert, gærdesmutte, rødhals, stenpikker, solsort, gransanger, fuglekonge, musvit, blåmejse, sortmejse, topmejse, spætmejse, gråkrage, stær, gråspurv, bogfinke, grønirisk, gulspurv, bomlærke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *