Klubaften

Så er vi klar med endnu en klubaften.

Vi vil denne gang lave lidt om DOF-Basen. Hvordan man taster ind og søger i den. Det er denne gang i Viborg, nærmere bestemt Viborg Bibliotek, Vesterbrogade 15. Indgangen til højere for hovedindgangen og det er torsdag, den 26. april, kl. 19.00. Jeg tænker, at der bliver tid til også at se billeder, af fugle forstås, primært af danske fugle og I opfordres til at tage billeder med, så vi får noget at kikke på. Vi kan så få os en god snak om dem, om arter, om, hvor vi ser dem og andet.

I må gerne tage te, vand eller kaffe med, så kommer jeg nok med en lille pose småkager.
I må meget gerne tage en ven eller bekendt med, også selvom vedkommende ikke er medlem af klubben. Vi vil jo gerne udvide kredsen.

Altså: Sæt et kryds i kalenderen, så du ved, at du skal noget den torsdag aften.

PS. Der er en (lillebitte) risiko for, at datoen kan blive ændret, så hold øje med hjemmesiden.

Venlig hilsen Steen

Dette indlæg er udgivet i Nyheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *