Glædelig jul til alle DOF Nordvestjyllands venner!

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Sidste år kunne vi opleve “hvid jul i Hanstholm” med ismåge og sneugle, der holdt til i området. Hvad mon der dukker op i år, når vi i de kommende dage skal ud  for at nyde vores julefri i naturen – lidt på afstand af jule-og nytårssammenkomster?
Hvis du har en god historie i forbindelse med en fugleoplevelse i julen, hører vi naturligvis gerne fra dig her på hjemmesiden eller på Facebook.
 
I vores lokalafdeling har vi også det sidste år haft masser af ture og andre arrangementer, som har givet mange medlemmer og ikke-medlemmer dejlige fugleoplevelser. Også til næste år vil der blive et stort og bredt udvalg af tilbud, som kan ses her på hjemmesiden efterhånden, som de bliver klar. Allerede nu er planlagt ture i en blanding af kendte og nye lokaliteter samt en række fuglekurser. Hold derfor øje med hjemmesiden eller tegn et abonnement på nyhedsbrev, så du automatisk får besked.
 
Bestyrelsen vil benytte lejligheden til at takke alle de, der hjælper med til at vi kan genneføre alle vores aktiviteter i foreningen –  og det drejer sig om rigtig mange personer!
Men vi kan hele tiden bruge nye, og bestyrelsen håber, at vi fortsat er istand til at rekruttere tilstrækkeligt med medlemmer, der vil give et nap med i og uden for bestyrelsen.
Dette emne kunne blive aktuelt i forbindelse med vores generalforsamling i februar, som vi håber, I vil møde talstærkt op til.
Glædelig jul og godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.