Referat fra Ørnens Dag ved Tange Sø

Ørnenes dag søndag den 24/2 var en dag med lunt vejr og rimlig sigt over søen. I sydlig retning kneb det dog lidt, da der var modlys. Heldigvis var det i nordenden, at de to Havørne blev opdaget. De opholdt sig ret lang tid i grantræerne på næsset, hvor alle der opholdt sig ved badestranden fik dem at se. Herefter fløj de over og satte sig i samme gran på modsatte side af søen fra hvor vi stod – efter nogen tid her fløj de i sydlig retning under lidt leg. Men de kunne ikke følges ret langt grundet modlys, og det var det sidste vi så til ørnene denne dag. Godt at der så var mange andre fine arter ved søen denne dag, bl.a. sanglærke, og godt med forskellige andefugle.

Mindst 60 personer fik dem at se, så det var en god dag ved søen, hvor der mindst har været 100 mennesker forbi.

Venlig hilsen Finn Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.