Referat fra vandretur omkring Rosborg Sø 6. juli 2020, Gråmejsetur

På grund af vejrprognoserne fra både YR og DMI var undertegnede ikke særlig forventningsfuld på vejen til Finderup Øvelsesplads d. 6. Juli. Men, men, men, Gråmejser er ikke til at slå ud, så vi var 10 deltagere, der i frisk vind OG tørvejr startede vandreturen rundt om Rosborg SØ.

Turen gik i starten gennem lidt skov, hvor der var mange småfugle. Og læ ved det regnskyl, der kom på det tidspunkt.

I starten hørtes ikke mange fugle, og vi fik også lige en kraftig byge, mens vi var i læ af træerne. Men dette blev hurtigt glemt, da solen brød frem og vi nåede toppen af en bakke med udsigt over ådalen. På den anden side af dalen gik 2 traner og fouragerede, og inden vi slap dem havde de fløjet lidt rundt og trompeteret for os! Så var vi ligesom i gang!!!

Undervejs var der tid til en snak – det er vigtig på en Gråmejsetur

Det kuperede, men meget smukke landskab, kunne nok få pulsen op, men det var det værd, for næste bakketop gav DUEHØG! Diskussion om, jamen altså, kunne det være rigtigt? Og ja, det var det selvfølgeligt efter “bibelen” var tjekket Efter at have prøvet kræfter med soldaternes træningsbane og hørt historier om fuglene der, så var det tid til at gå ned på engen og finde madpakker mm frem.

For at komme ind på engen, hvor kaffen skulle nydes, måtte vi forcere en stente. Dem kom der flere af senere, så godt vi er så mobile 😉

I engen var der nærmest formet en række “stole” til os, og solen skinnede stadig og udsigten var smuk. Så det var svært at løsrive sig og komme videre

Den nye kaffepauseplads – mon det er køerne, der venligst har lavet den til os?

Men nu stod dagen største udfordring for os. Det havde jo regnet en del forinden turen, så der var noget vand i sydenden. Men, alle kom vist tørskoet igennem – undtagen turleder, der lige dyppede en sok

Jubiiii – vi kom igennem det våde område uden de helt store problemer 🙂
Efter vådområdet i syd kom vi ind i folden til gederne, der fungere som naturplejere. De havde vist sat stævne i folden – mon det var til ære for os?

Resten af turen gav flere spændende fugle. Først 4 rødryggede tornskader, hanner, på nært hold, så vi forventer udfløjne unger meget snart. Pludselig sås en spændende rovfugl på himlen – det var en rød glente!!! Senere skreg udfløjne musvågeunger på mad, og bynkefugle forældre viste stolt deres unger frem.

Godt at se de rødryggede var på plads! Der er foretaget megen naturpleje i området, så jeg var inden turen spændt på, om alle stadig var der. Så dejligt gensyn 🙂

Laden og bilerne er i sigte – en 4 timers vandring er næsten slut

Til slut, da vi stod på/ved jernbanebroen over Mønsted Å og talte om vi ikke fik isfugl i dag, SÅ kom den pludselig susende fra syd, fløj under deltagerne på broen, og fortsatte langs åen mod nord – sikke en flot afslutning på turen, som i øvrigt gav 32 fuglearter i alt.

Det var vi vældig tilfredse med – også at turen kun gav 1 voldsom byge, som ikke var noget problem, da alle deltagere var klædt på til vejret. Og landskabet ER enestående!

Referent : AOB
Mobilfotos ved Johannes fra Viborg og AOB

Finn Andersen har som altid styr på arterne:

Trane-Gøg-Gråkrage-Solsort-Sangdrossel-Gulspurv-Rødhals-Bynkefugl-Grønirisk-Tornsanger-Gransanger-Løvsanger-Bogfinke-Musvit-Rødrygget tornskade-Gærdesmutte-Landsvale-Bysvale-Hvid vipstjert-Duehøg-Musvåge-Rørhøg-Sølvmåge-Fiskehejre-Skarv-Ringdue-Rørspurv-Munk-Isfugl-Stær-Vibe-Rød Glente-Skovskade-Knopsvane-Skovpiber-

Det var en god dag med 35 arter, siger han.                 

https://scontent.faar1-1.fna.fbcdn.net/v/t1.0-0/s600x600/107101276_3124385627644558_1867493166240837799_n.jpg?_nc_cat=111&_nc_sid=b9115d&_nc_ohc=MRgtBU3Z_DcAX-R2ati&_nc_ht=scontent.faar1-1.fna&_nc_tp=7&oh=b5a043fbfb812fab4c243b4e1ee39163&oe=5F2E1098

https://scontent.faar1-1.fna.fbcdn.net/v/t1.0-0/s600x600/107454341_3124385747644546_1307793699039363918_n.jpg?_nc_cat=101&_nc_sid=b9115d&_nc_ohc=8Wv7y8cQJ78AX85fA8r&_nc_ht=scontent.faar1-1.fna&_nc_tp=7&oh=62b12504387022a414301647baaddada&oe=5F2F940C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.