Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

Ørnens dag i DOF-Nordvestjylland: Vejlerne, Ove Sø og Tange Sø

24. februar kl. 10:00 - 14:00

Kom med ud og se store de store vingefang! DOF-Nordvestjylland byder alle interesserede og ørnene velkomne på Ørnens Dag i Vejlerne, ved Ove Sø og ved Tange Sø.

 

Om vinteren er der rigtig gode muligheder for at opleve det store vingesus over det meste af landet. De prægtige ørne trives nemlig i det danske vinterlandskab. Så grib chancen og tag med Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) dygtige rovfuglefolk og oplev ørnene søndag den 24. februar 2019 klokken 10-14.

DOF-Nordvestjylland bemander 3 lokaliteter – et i Besøgscentret Bygholm Vejle, et ved vestenden af Ove Sø og et ved vestsiden af Tange Sø.

 

I hele Vejler-området er der gode muligheder for at se havørne og fra besøgscentret er man godt placeret med solen i ryggen. Vejlerne har generelt et spændende fugleliv og havørne holder ofte til på engen ud for besøgscentret, hvor DOFs lokale guider vil være på stedet og vise fuglene frem samt fortælle om området.

 

Området omkring Ove Sø har et bredt udvalg af spændende fuglearter og er kendt for at være et af sikreste steder at se havørn, hvis is og frost melder sin ankomst. Også her vil DOFs lokale guider være klar til at fremvise områdets fugleliv og vil kunne fortælle meget mere om områdets havørne.

 

Ved Tange Sø har man fra vestsiden en flot udsigt over søens midterdel. Herfra kan man ofte se havørn, med lidt held endda siddende i en af trætoppene langs søen. DOFs lokale guider fortæller om havørnene og søens øvrige fugleliv.

 

Mødesteder og kontakter

Bygholm Vejle Informationscenter

Bygholmvejlevej

9690 Fjerritslev

Koordinater: 57.033232, 9.102400

Kontakt: Bent Lyngklip

Tlf. 51 80 20 59

 

Ove Sø ved fugletårnet

Man finder fugletårnet tæt på P-pladsen på vestsiden af Ove Sø, drej ind fra Kystvejen ved 12,9 km- mærket.

Kystvejen

7755 Bedsted Thy

Koordinater: 56.887482, 8.390544

Kontakt: Hans Dahlgaard

Tlf. 26 32 61 60

 

Tange Sø: Swimming Area Tangesø

Tange Søvej “69”

8840 Rødkærsbro

Koordinater: 56.326089, 9.572911

Kontakt: Finn Andersen

Tlf. 40 23 16 13

Detaljer

Dato:
24. februar
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , ,