Gymnasieuglernes familieliv i Skive
Ved Skive Gymnasium har vi i de senere år ofte hørt og enkelte gange også set natugler. Derfor har vi nu opsat en natuglekasse og udstyret den med webkamera i håb om, at vi kan fastholde uglerne hos os.
Glæden var derfor stor, da de i slutningen af marts rykkede ind i kassen. I skrivende stund har de lagt mindst to æg. Måske er der flere, men der ruges ret konstant på dem, så det er ikke let at komme til at se.
Det bliver spændende at følge uglefamilien i foråret. Lykkedes det dem at få unger? Hvor mange? Hvad får de at spise? Hvornår forlader de kassen? Osv.
Har du også lyst til at følge vores ugler, så kan du besøge dem her: https://kamera.skivegym.dk.
Ole Lilleør
Biologilærer, Skive Gymnasium