Gråmejsetur til Vigsø Hede og Harboslette onsdag den 15. oktober 2025

Referat Gråmejsetur Vigsø Hede og Harboslette 15.10.25

Turen startede ved Vigsø Hede, og de stationære sortstrubede bynkefugle var heldigvis villige til at vise sig frem, hvilket glædede de 12 Gråmejser så meget, at nogle fandt kamera frem. Til gengæld ville tårnfalken, som ellers ALTID hænger over heden, ikke fouragere mens vi var der.
Vi gjorde et par stop, inden vi nåede bommen, som er sat over vejen, så man ikke kan køre helt ud til havet. Vi gik turen og mødte en pæn flok grønirisker, som fouragerede i hybenbuskene. 2-3 unge havørne fløj rundt, og på søerne ved Harboslette sås lidt ænder og Svaner. Havet gav lidt sortand, ederfugl og et par unge suler.
 
Så var vi nået til et af dagens højdepunkter, madpakkerne ?. Vi kørte tilbage til shelters/bålhyttepladsen, hvor vi nød pausen, mens det vrimlede med småfugle, blandt andet sortmejse, topmejse og fuglekonger, omkring os.
 
Turen sluttede ved havet ved de mange gamle bunkers, hvor vi desværre ikke fandt de spændende ryler, vi havde håbet på.

Så der blev sagt tak for i dag og på gensyn i november.
 
Refererent: Hans Dahlgaard
Fotos: Inge Kirk og Anni O. B.
 
Artsliste på 32 arter: Grønirisk, fiskehejre, rørspurv, stær, husskade, krikand, engpiber, gråand, svartbag, sølvmåge, bogfinke, gråkrage, sortstrubet bynkefugl han og hun, blå kærhøg, musvåge, gærdesmutte, fuglekonge, musvit, havørn, ravn, knopsvane, blåmejse, stor flagspætte, lille korsnæb, sortmejse, topmejse, fuglekonge, sølvhejre. Ved havet: Ederfugl, sortand, sule.
 
 Gråmejsetur 1
 
Gråmejsetur2