Referat af Gråmejsetur - Agger Tange, mandag den 12. august 2024

Referatet af Gråmejsetur - Agger Tange, mandag den 12. august 2024

Vores guide Hans Dalgaard sagde, jeg skulle skrive i referatet, at det var en fantastisk god tur med fantastisk gode mennesker og med en fantastisk god guide, der havde sørget for fantastisk godt vejr ? Og det passer såmænd meget godt ?.
I hvert tilfælde var vejret utrolig godt med sol og kun ganske lidt vind, og humøret hos de 16 deltagere var som sædvanlig helt i top. De 2 helt nye Gråmejser faldt også hurtigt ind i jargonen ?.
Fuglene på tangen var meget publikumsvenlige, omend de i starten stod lidt langt ude. Men der var mange brushøns, som vi så utroligt flot, fordi de stod i vandkanten langs vejen.
Længere ude så vi islandske ryler i deres flotte sommerdragt samt en enkel ungfugl.
I det hele taget var der godt med vadefugle – også en enkel af de helt små. Den kunne vi desværre ikke nå at se ordentligt, så det må stå hen i det uvisse, om det var en dværgryle eller en temmincksryle. Til gengæld så vi en odinshane vældig flot.
Én af de helt store oplevelser fik vi fra Molevej, hvor vi i godt medlys så en stor flok skestorke lande lige nord for vejen.
I luften var der rørhøge, musvåger samt en enkel havørn – alle fik vi bestemt set meget tilfredsstillende.
Kaffepausen/frokosten indtog vi ved borde/bænke-sættet ved Krim Sandø, mens splitternerne fløj om ørerne på os – vi faldt vist alle for deres karakteristiske skrig ❤️.
Husrødstjerten på Agger Havn fik vi ikke, men til gengæld andre 42 arter:
Havørn, musvåge, rørhøg, skestork, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, lille kobbersneppe, stor præstekrave, almindelig ryle, dværgryle/temmincksryle (svært at se på den afstand), hjejle, strandskade, strandhjejle, småspove, storspove, vibe, rødben, hvidklire, odinshane, grågås, gråand, pibeand, ederfugl, gravand, blishøne, knopsvane, fiskehejre, svartbag, havterne, sølvmåge, splitterne, hættemåge, skarv, gråkrage, stær, landsvale, bysvale, ringdue, tornsanger, skovspurv, engpiber og hvid vipstjert.
 
Referat og foto: Anni OB
 
Kan være et billede af plettet mudderklire og havfugl