Referat af Gråmejsetur - Fuglestemmetur i Stoubæk Krat, mandag den 11. maj 2026

Dagens fuglestemmetur fandt sted i Stoubæk Krat, og det var første gang for Gråmejserne. Vejret var godt, men til den kølige side.

Anni bød velkommen til 14 friske deltagere, som deltog i dagens tur. Allerede på mødestedet kunne vi høre en række fuglestemmer:  Blåmejse, musvit, sangdrossel, solsort med flere. Vi fulgte stien langs Storåen. Et rigtig godt område for en række fugle og meget naturskønt med udsigt til Hodsager på den anden side af dalen. Træløberen blev både set og hørt. Det samme gjaldt også spætmejsen.
Tæt ved den anden ende at Stoubæk Krat spiste vi vores medbragte mad og drikkelse. Inden da havde vi hørt grønspætten. På turen ud over heden så/hørte vi blandt andet tornsanger, skovpiber, havesanger, halemejser. Ved middagstid nåede vi tilbage til udgangspunktet. Her nævnte Anni de kommende arrangementer samt næste Gråmejsetur ved Smollerup Kirke, Mønsted og Daubjerg den 10. juni.
  
Artsliste - I alt 38.
Bogfinke, stær, spætmejse, solsort, gærdesmutte, løvsanger, gransanger, blåmejse, musvit, stor flagspætte, grønspætte, skovpiber, engpiber, gøg, vibe, landsvale, digesvale, munk, grønirisk, rødhals, sumpmejse, halemejse, gærdesanger, træløber, hvid vipstjert, dompap, tornsanger, havesanger, gulspurv, sangdrossel, misteldrossel, skovskade, krage, ringdue, musvåge, rød glente, gråand og traner.
  
Referent: Karsten Gylling
Foto: Anni O. B.