Referat af Gråmejsetur - Ø Bakker, tirsdag den 21. april 2026

Referat fra Gråmejsetur. Ø bakker, tirsdag den 21. april 2026

15 morgenfriske deltagere mødte frem til turen, hvor solen skinnede og næsten ingen vind.
 
Første del af turen gik langs dalen nedenfor lyngbakkerne. Sangdroslerne modtog os, og mejserne viste hurtigt deres tilstedeværelse langs grusvejen - blåmejse, spætmejse, sortmejse med flere. Også løvsangeren og munken var kommet.
 
Et stykke inde besteg vi højen med bænken på toppen. Her havde vi godt overblik over området. Gulspurv og skovpiber sås her. I toppen af en busk et stykke ude sås nogle småfugle, som gav en del diskussion om, hvad det var. En af deltagerne gik tættere på og kunne konstatere, at det var en tornirisk, som Finn havde foreslået fra starten af. Herefter gik turen op ad bakke og videre ad bakkekammen, da en gruppe motionister valgte den lavere rute. Rød glente og musvåge blev observeret.
 
Tilbage ved bilerne spiste vi vores medbragte madpakker.
 
Herefter gik vi en tur op forbi Rybjergvej 10 og tilbage igen. Oppe ved deres fodreautomat fik Finn øje på en kernebider nede på jorden. Ellers ikke noget nyt udover et par knopsvaner og grågæs.
 
Til sidst kørte vi videre til Viskum Kirke for at se, hvad der gemte sig der. Her så vi troldand, vibe, tårnfalk, rørhøg, skarv, gråand.
Dagen sluttede ligesom den begyndte i dejligt solskin og dejligt lunt. Turlederen takkede af og annoncerede, at næste tur går til Stoubæk Krat og er en fuglestemmetur. Turen er fastsat til den 11. maj. kl. 07.30.
 
Fugle på turen: Blåmejse, skovpiber, skovdue, tornirisk, sangdrossel, stor flagspætte, gransanger, sortmejse, grågås, sumpmejse, bogfinke, solsort, ravn, kernebider, musvit, skovspurv, munk, knopsvane, gråkrage, rød glente, spætmejse, musvåge, fasan, sanglærke, løvsanger, rørhøg, gulspurv, stær, troldand, vibe, tårnfalk, gravand og skarv.
 
Referent: Karsten Gylling
Foto: Anni OB