I den vestlige del af Finderup øvelsesterræn ligger Rosborg sø midt i et helt unikt landskab. Her mødtes 11 deltagere på en dejlig, lidt kølig, og overskyet sommermorgen.
Der var dejligt mannge nye ansigter med på turen.
Anni Oppelstrup bød deltagerne velkommen, bad os huske madpakke og forfriskninger, og fortalte, at turen muligvis kunne byde på ynglende traner. Med høje forventninger og god proviant begav vi os ad skovstien ned mod broen og Rosborggård, men næppe havde vi gået et par meter før end Anni bad os gå ude i siderne for ikke at ødelægge buksebiernes boliger. Og vi var heldige: selv om solen ikke skinnede, kom der en lille hun med de karakteristiske gulerodsbukser frem i døråbningen.
Buksebi.
Ved broen så vi et glimt af isfuglen og nød synet af en rørhøg, der jagede over søen. Vi fortsatte ad den blå rute, og stoppede op flere steder for at kigge ud over den åbne eng efter tranerne. Her i det lidt åbne terræn så vi rødrygget tornskade, og begejstringen var stor, da vi opdagede, at de fodrede de store unger, der sad og puttede sig i buskene. Løvsanger, gransanger, tornsanger, rødhals, gærdesmutte og bogfinke sang, og på hele turen fik vi øvet stemmer og diskuteret hvorvidt vi hørte munk eller havesanger. I den tætte skovbevoksning fløj skovskaden frem og tilbage, og mellem trækronerne lød der underlige, ufærdige skovskadeskrig, der kunne tyde på, at der var store teenageunger imellem.
Rødrygget Tornskade.
På en skråning nød vi blåbær inden vi igen stoppede op for at kigge efter Tranerne.
Der var masser af Blåbær.
Og hvad var det? I den høje bevoksning på engen så vi noget lyst i højre kikkertfelt - faktisk flere lyse væsner. ”Traner” råbte undertegnede kækt, og turlederen mente at have set en lang hals. Men hvad var nu det til venstre?.. en GED! Nej, flere geder. Var der mon tale om den sjældne gedetrane? Ja, det måtte vi desværre nok sande, om end der stadig var et spinkelt håb om, at vi tog fejl. At det var traner, vi havde set, blev dog aldrig verificeret, så vi måtte nøjes med at notere gedetranen på artslisten.
På engen, mellem køllesværmere, en sulten hveps og randøjer, holdt vi frokostpause, inden vi gik tværs over den fugtige eng og op i landskabet til det tørre og højtliggende område. Her så vi igen tornskade, og solen var nu helt fremme, og skinnede om kap med den guleste Gulspurv. Langs stien så vi stor flagspætte, solsorte og Anni var så heldig at se bynkefugl.
I år var der knapt så vådt i sydenden. Spisepase.
Påvirkningen fra landbrugets kvælstofudledning er så begrænset i øvelsesterrænet, at der stadig findes en flora og et insektliv som i barndommens grøftekanter, så her i det tørre så vi flere dukatsommerfugle, grøn sandspringer, hvidbåndet humlebiflue og blåhatjordbi. Solen bagte, og i det varme sommervejr takkede vi Anni for en skøn tur – med eller uden traner - og ønskede hinanden en dejlig sommer.
Referent: Majken Bilgrav
Fotos: Anni OB
Set på turen:
Knopsvane, gråand, krikand, fiskehejre, musvåge, rørhøg, tranespor/traneged ? landsvale, bysvale, ringdue, stor flagspætte, sanglærke, skovpiber, rødhals, bynkefugl, sangdrossel, solsort, havesanger, tornsanger, løvsanger, gransanger, munk, gærdesmutte, musvit, blåmejse, rødrygget tornskade, skovskade, gråkrage, stær, bogfinke, dompap, rørspurv og gulspurv.
Derudover blandt andet Markperlemorsommerfugl, okkergul randøje, græsrandøje, engrandøje, skovrandøje, dukatfugl, lille kålsommerfugl, stor kålsommerfugl, femplettet køllesværmer, grøn sandspringer, Hvidbåndet humlebiflue, Buksebi med gulerodsfarvede bukser og blåhatjordbi
Perlemorssommerfugl. Det store overblik over søområdet.
Grøn Køllesværmer. Dukatsommerfugl
Vi studerer tranespor. Tranespror.
Rødrygget Tornskade i sigte.
