Referat af Gråmejsetur, Sundby Sø rundt, tirsdag den 18. juni 2024
7 friske m/k fandt hinanden bag Rema 1000 efter lidt forviklinger med mødestedet.
Vi kom godt afsted, og en del fuglesang hørtes allerede fra start. Vi fulgte søens vestside og gik mod nordenden. På søen sås ænder, gæs, blishøns og lidt toppet lappedykkere, og i et område med tagrør sad en herlig kærsanger og sang lystigt – den fik vi alle set og hørt godt.
Senere fandt vi et godt sted til den medbragte mad. Mens snakken gik lystigt, lyttede vi også til småfugle omkring os, og derefter gik turen videre gennem den smukke dal til p-pladsen i nord.
Her havde vi fra start af sat en bil, som kunne fragte os tilbage til Vilsund.
Referat: Hans Dahlgaard
Fotos: Lars Hosbjerg og Anni OB
Artsliste.Tornsanger-gærdesanger-løvsanger-gransanger-munk-rørsanger-kærsanger-sivsanger-gulspurv-sanglærke-engpiber-hvid vipstjert-gærdesmutte-solsort-sangdrossel-stær-tornirisk-bogfinke-rørspurv-musvit-blåmejse-landsvale-bysvale-husskade-krage-råge-ravn-sølvmåge-fiskehejre-skarv-knopsvane-grågås-gråand-hvinand-gråstrubet lappedykker-toppet lappedykker-blishøne-ringdue-tyrkedue-gøg-rørhøg-musvåge-vibe-strandskade.
Kærsanger
Blodplet