56 deltagere var lige i overkanten for de 2 guider, Verner V. Hansen og Anni O. Blohm, så derfor var det dejligt de 2 øvede deltagere, Hans Dahlgaard og Hans Henrik Larsen, trådte til for at hjælpe undervejs på turen.
Verner byder velkommen.
Efter al den blæst var det fantastisk godt med helt stille vejr, men der kom et par dråber vand fra oven lige da turen startede. Det var nu ikke noget deltagerne blev våde af, men det tunge vejr lagde en dæmper på nogle fugles sang. Luften var dog stadig fuld af fuglesang, men nogle stemmer manglede eller hørtes kun sporadisk.
PÃ¥ vej ind i Ã…dalen.
Alligevel blev der lyttet og informeret om de forskellige fugle, og der blev også tid til at diskutere deltagernes fugle hjemme i deres haver – både fuglenes adfærd og deres sang.
Solsorterne dominerede både på kirkegården og i ådalen, men ind imellem hørtes og sås mejser, sangere, bogfinker, grønirisk, dompap, gærdesmutter og rødhals. Ved overgangen til ådalen sad en fin jernspurv øverst i en busk og sang på livet løs. På himlen dominerede mursejlerne, som næsten altid er i luften. De spiser, sover og parrer sig i luften, og lander nærmest kun, når de har unger. Heldigvis sås også både landsvaler, bysvaler og specielt digesvalerne nede ved åen.
Vi beundrer Digesvalerne.
I ådalen hørtes gøgen næsten konstant ligesom vandriksens gyp-gyp-gyp. Rørspurven sang, og de opmærksomme deltagere hørte også både rørsanger og sivsanger. En smuk rørhøg han viste sig pludselig og sås flot i den vestlige ende af ådalen. En enkel blåhals blandede sig i fuglekoret et kort øjeblik inden forsamlingen satte sig ved jernbanebroen for at få de medbragte forsyninger. Berith Hørup havde bagt kage til alle, så det var lidt svært at løsrive sig for at koncentrere sig om nattergalen, som nu SKULLE findes.
Kaffepause.
Desværre viste det sig, at den nattergal, der sidder mellem Koholm Å og Skive Å ikke lige var i sanghumør. Vi både klappede i hænderne og trampede i broen for at provokere den til at synge, men vi hørte kun enkelte strofer, som slet ikke gjorde os tilfredse. Vi blev enige om, at den nok synes, det var lidt koldt i vejret – vi ved jo nattergale er afhængige af lune vinde.
Klokken var efterhånden blevet over 22, så vi satte det lange ben foran og skyndte os hjemad. De sidste deltagere nåede at høre nattergalen ved Søndre Boulevard, så lidt trøst var der da at hente der.
Til slut talte vi om, at nattergalene, som sidste år, igen ikke er så talrige herhjemme som tidligere, så guiderne opfordrede folk til selv at gå ned i ådalen og høre nattergalene en lun aften her i juni – nu mens de er her og vi ved, hvor de sidder.
Turen var arrangeret af DN, Skive-Salling samt DOF Nordvestjylland
Referat og Foto: Anni O. Blom.
