Referat af tur til Venø den 10. september 2022

Vi var 7 som havde sat hinanden stævne ved færgelejet til Venø kl. 9 00 en lidt diset morgen. Efter vi var sejlet med færgen over, startede vi med stranden på begge sider af havnen. Der var nogle vadere som fouragerede i vandkanten. Efter noget tid kørte vi til en sø som lå på højre side af vejen. Da vi havde opholdt os der kort tid, kørte vi op på nordenden af øen. På vejen derop var vi heldige at se en duehøg, som fouragerede over skoven. Da vi ankom til P pladsen ved Nørskov Vig satte vi bilen og drak en kop kaffe. Vi gik ud til vigen i dejlig solskin, og nærstuderede de små og store vådområder. Der var igen en del arter. Kl. 12 30 gik vi tilbage til bilerne.

Vi fik 36 arter på hele turen, hvoraf de mest spændende arter var: Brushane, duehøg, dværgryle, grønsisken, hvidklire, sortklire, mudderklire, rødben, stenvender og 250 hjejler.

19e 3

Mudderklire. 

DSC04036

Sortklire.

Hvidklire 2

Hvidklire.

Alt i alt en dejlig og spændende tur, som nok skal gentages i 2023.

Ref. Brian Jakobsen.

Foto: Elly Hansen.